Værdier

Vi har et ønske om at tilbyde aktivering af børn, unge og voksne i deres fritid igennem Taekwondo træning, hvor der opnås god kondition, selvkontrol, smidighed, samt opbygning af fysisk og psykisk styrke.

Vi vil udbrede kendskabet og fremme interessen for TAEKWONDO blandt børn og unge, samt styrke deres selvværd og selvtillid. Taekwondo er en kampsport, men samtidig også en sportsgren, hvor man får mulighed for at flytte sine egne grænser både fysisk og psykisk.

Disciplin og respekt er noget vi vil vægte højt, og vi har en målsætning om – igennem træningen – at lære de unge vigtigheden af respekt og medansvar for andre individer.

Ved at kende egne styrker og svagheder kan man blive en god Taekwondo udøver og vi kan derigennem udnytte den enkeltes energi og ressourcer i dag- og aftentimerne til noget positivt.

Vi vil prøve at aktivere de unge i deres fritid og få dem til at skabe nye relationer til andre børn og unge.

Vi har derudover et særligt ønske om at række ud til de belastede unge med kriminalitetstruede problemer, da vi har gode erfaringer indenfor forebyggelse af dette. Vi ved af erfaring, at børn og unge der er skoletrætte oftest hænger ud på gaden. Vores styrke ligger i at skabe kontakt, relation og tillid, ved at vise den nødvendige respekt, tålmodighed og derigennem opnå gensidig anerkendelse.

Vores mål er at yde den bedste træning og hjælpe de unge med et løft til troen på egne evner.